about

Lære at sanse energi

En metafysisk træning i grounded spiritualitet. Et kursusforløb for dig, der arbejder terapeutisk med mennesker eller ønsker at gøre det.

Alle mennesker består af krop, energi og bevidsthed. At kunne sanse de forskellige dimensioner af et andet menneske, er et uvurderligt terapeutisk værktøj, fordi du sanser ”nuet” og respondere/ agere med passende genklang. Et sådant nærvær gør at den anden føler sig mødt og oplever empatisk kontakt.

For at kunne sanse en anden, må du kunne være i kontakt med din egen indre kerne (kerne- impulser og intuitioner) og samtidig kunne relatere og afstemme dig i forhold til det, der sker i rummet imellem jer. I dette samspil kan den indre proces udfolde sig i sit eget organiske tempo.

På dette kursus vil du lære følgende færdigheder:

Desuden vil vi bevæge os med nærvær og dyb rodfæstedhed ind i den metafysiske videnskab med chakraer og energier. Chakraer kan opleves som områder i psyken og bevidstheden, som spejler f.eks vores rødder, vores følelser og relationer, vores kraft, vores rummelighed, kommunikation, kreativitet, indsigt og enhed m.m. Den viden du får vil være enkel, menneskelig og brugbar.

Du vil lære at kunne skelne, identificere og sanse disse forskellige energier og bevidsthedsrum og dermed kunne give en metafysisk læsning af et andet menneske. Det kan være et redskab i arbejdet med andre mennesker, men også et redskab til at komme dybere ind i dig selv og mødes dybere og mere autentisk med andre mennesker.

Vi vil også undersøge og kontakte vores indre maskuline side, vores indre feminine side og visdomsaspektet (indre vejleder) foruden stilhed og meditation.

Denne nænsomme, respektfyldte terapeutiske forståelse kan udmærket kombineres med andre terapeutiske teknikker.

Vi mødes 3 gange i foråret:
  lørdag d 15 februar,
  lørdag d 7 marts og
  lørdag d 28 marts.
Vi mødes 3 gange i efter året:
  lørdag d 19 september,
  lørdag d 10 oktober og
  OBS søndag d 1 november.
6 dage i alt. Alle dage fra 10 til ca 17 00 med 1 times frokost pause.



about

Gruppen ledes af Karajaal Kofoed.

 

Google Maps

Sted: Eagleroad, Krogdalsvej 10, 8660 Skanderborg Pris: 4700 kr alt inklusiv. Max. 12 deltagere. Tilmelding her på kontaktsiden.