De fleste af os længes efter at leve vores liv og vores kærlighed. Det er muligt, når vi lærer at modtage livet som det er og når vi overgiver vores liv til det vi kalder intuition, guddommelig vilje eller livets "flow".
At tage det fulde ansvar for os selv og vores liv, og skridt for skridt bevæge os ud i det ukendte, i takt med vores indre fornemmelse, giver frihed.
Glæde er at leve denne forbundenhed og frihed. I disse 3 dage vil vi bevæge os dybere ind i hjertet og lære at skelne mellem vores virkelige behov og impulser og de ideer og ønsker, som slet ikke kommer fra os selv.
Vores sjæls indre vejledning kan udtrykke sig gennem kroppen eller følelsen, gennem inspiration eller i stilhed. I disse dage vil vi lære at genkende den indre vejledning, så vi kan flyde med livets flod.
Vi vil forbinde os med det intuitive "flow" gennem kroppen, gennem at gå på opdagelse i vores maskuline og feminine energier, ved at hvile i stilheden og ved at omfavne mørket.
Gruppen ledes af Karajaal Kofoed og Sahaj.
Info & tilmelding: klik her eller 40 96 21 21.